mandag den 18. april 2016

En tur i Frederiksberg Have

Igår var jeg en tur i den smukke Frederiksberghave.
Jeg har aldrig været der før, men det er ikke sidste gang.
Og på min tur møder jeg denne flotte fyr.

Jeg er så småt på vej tilbage

Meget et sket og jeg har været tavs længe.
Det er ikke fordi jeg ikke har oplevet noget.
Der er bare andre ting der har fyldt mere.
Men jeg begynder så småt igen at berette om stort og småt.
Har du lyst så følg med

onsdag den 19. august 2015

Jeg er der snart igen

Hej derude.
Jeg har været væk længe.
Der er sket meget i det virkelige liv som jeg har brugt tid på.

Men jeg er på vej tilbage.
Jeg regner med at være her igen inden for de næste par måneder.
Tak for jeres tålmodighed.

lørdag den 9. august 2014

Hvad laver hun egentlig ???????

Kære BLOG læsere.

Jeg har ikke droppet jer.
Men der er i det sidste halve år sket mange ting, der har gjort jeg ikke er nået her ind.
Jeg holder ikke pause men der er bare andet jeg må tage mig af.
Ting som ikke skal offentliggøres her.
Men jeg har trænet, og cyklet og gået tur i skoven, og masser af ture omkring Pedersborg sø og Akademihaven.

Jeg har strikket lidt.
Jeg er igang med et tørklæde i nogle lækre pink farver, ved endnu ikke til hvem. Garnet er NORO
Så er jeg startet op på et tæppe i Neverkont strikket i Awetta stømpegarn - det bliver så fedt når det er færdigt.  Der skal nok blive rift om det, Jeg kan sagtens se Frida gravhund og jeg viklet ind i det,
Også så ligger der jo altid nogle ufuldendte projekter i kurven og venter.

Dette Wingspan er et par år gammelt men det er disse farver jeg strikker tørklæde i.


Så ha lidt tålmodighed jeg kommer igen om ikke så længe.
Håber i alle har nydt denne fantastiske sommer.


lørdag den 26. april 2014

Flet i forfald

Flet har begrænset levetid, det ved vi når vi fletter det.
Nogle gange kan det også ha sin charme. 
De store kugler for lov at forfalde helt, og de skal ikke flettes igen. Stativerne skal finde nye hjem, hvis nogle vil erhverve dem billigt. Der er 3 stk. i størrelser fra ca. 100 til 180 cm.


Et kig gennem kuglen.


Den gamle kurv er helt færdig. 
Den ligger i krattet oppe på marken og der har den ligget et par år. 
Den skiller ad bare man puster til den. 
Når sommeren er ovre er den nok klappet helt sammen.



Resterne af en staude holder jeg mødte på marken.



Et kræmmerhus som de sorte fugle har ødelagt totalt.


mandag den 21. april 2014

Brændekurv


Denne brændekurv blev jeg lidt inspireret til at flette af en af mine kursister. Så da kurset var færdig søndag gik jeg i gang med at flette.


Jeg havde en del langt pil tilbage fra kurset. Så jeg gik igang med en brændekurv. 



Måske lidt dumt for tilfreds blev jeg ikke. Den blev skæv og for kulørt syntes jeg. Men nu har den stået et par måneder og vi er ved at ha vænnet sig til hinanden. For den er beviset på at man ikke skal flette når man er træt. Den er temmelig skæv.

mandag den 17. februar 2014

Dugpil med gæslinger

Dugpilen er næsten altid den første pil med gæslinger. 

Her er de fra i år.








Friskpresset saft

Jeg kan mægtig godt li friskpressede juice. Men det er ikke altid lige til at få lavet nogle gode. Nogle gange er der voldsomt meget arbejde ved det og næsten ikke noget saft.





Masser af appelsiner og æbler og andet frugt blev til disse tre juicer.
Fra venstre kiwi og mango,
æble og ingefær,
appelsin og lime




Tracy i stand

En meget sjælden set øvelse, hun er hyggehund og ikke jagt hund.  Men der skal være plads til alle. Men en sjælden gang finder hun en stand. Denne som sekundering på Smilla der har stand for agerhøns.


søndag den 9. februar 2014

Rådyr til frokost

Disse to rådyr kom lige forbi til frokost idag. De har ellers været væk længe, Men når det bliver koldt trækker de i skovene. Men de kom forbi til frokost og spiste hvede fra fodertønden i haven. Hveden er egentlig til fasaner og agerhøns, men det er rådyrene lige glade med. Bukkelammet var noget uroligt og flimrede rundt som de unge bukke nu engang gør. Rålammet var meget stille og roligt og mere optaget af at få noget mad. Billederne taler vist for sig selv.

















De sluttede af med at drikke vand af fuglebadet. Billederne kunne ønskes en anelse mere skarpe, men de er taget ud af stue vinduet.

fredag den 7. februar 2014

Agerhønsene

Agerhønsene er ikke den mest udbredte fugl mere. 
Denne flok kommer dagligt ved fodertønden og spiser. 
De er meget svære at tage billeder af, men her er de altså.


Musvågen igen i dag

Igen i dag var musvågen her. I dag sad den på en af de store flettede kugler på marken. 


torsdag den 6. februar 2014

Erantis

Det er årets første Erantis hos mig, dejligt med et forårs tegn.



Hvad morgen disen gemmer

Idag var det en kold diset tung morgen. 
Den bød på denne


Musvåge der holdt en lille pause,
på rådyrenes foderplads som vi ikke bruger mere. 
De vil hellere spise korn fra tønden i haven.


Den var her kort inden den fløj videre ud i den store verden.


En lørdag i Bromme skov

En af mange gåtur i skoven. 
Det var en gåtur i tung tøsne.
En meget flot tur. 
Der var ikke så meget at se i dag,
men disse svampe er da fine. 


Jeg har absolut ingen forstand på svampe. 


Men det er da ufarligt at kigge på dem.


Der er rigtig meget vand i åen og moserne nu,
det gir' jo masser af strøm.


En fin kold. tung gåtur, og dagens indsats mod de 10000 skridt.

lørdag den 25. januar 2014

En kold søndag ved Pedersborg sø

Søndag var helt igennem fridag for mig. Den sidste i 12 dage. 
Så jeg lagde ud med at bruge 1,5 time i motionscenteret. 
Det passede fint og blev en bonus omgang da det blev 4 træning i den uge. 
Jeg sluttede af med en gå tur sammen med Frida. 
Jeg nyder turen omkring Pedersborg sø og det gør Frida også. 
Det var koldt og ret blæsende. 
På stien rundt om søen er der rigtig mange steder der er læ.  
Der er rigtig meget vand i søen og det står højt ved slusen. 
Frida sluttede af med igen at tag en lille svømmetur ved slusen. 
Denne gang med dækken meget upraktisk, men der er jo hendes problem. 



Der er normalt meget at kigge på men denne dag var det meste krøbet i ly. 
Men der var en fiskehejre godt camoufleret bag krattet. 


Som altid en fin tur men kold



torsdag den 2. januar 2014

De gamle pil ga' op i vinden.

De gamle dugpil der har stået siden 1999  ga' op i vinden. 
Bodil var for meget.



Nu skal jeg finde ud af om jeg kan få taget noget bark af dem,
eller det er umuligt.
De skal væk, men jeg tænker lige over hvad de fine tykke stammer kan bruges til.
De er for flotte til bare at brænde.



Nytårs tur i skoven. 2013

Frida og jeg gik lige en sidste tur i skoven i dette år. 
Der ligger stadig træer der er væltet i stormene, 
til Fridas store undren for når hun kommer skal der være fri bane.  




Dette har ligget siden den første storm. 
Vi der bruger skoven har lavet en fin lille sti venstre om, 
så der er ingen problemer i at passere. 
På denne vej ligger to store træer.
Et lidt trist syn, men det er jo sådan skoven fornyes.

mandag den 30. december 2013

Pilehøst - 2013

Lørdag var det så tid til årets pilehøst.
Mandskabet er på plads og klar. 
Vi høster med gode venners hjælp det har vi gjort alle årene.
Lørdag morgen var alt klar. Maskinen var tanket og smurt.
Bånd, mærker og markplan var klar i trækvognen.
Kaffe, te, sodavand og snold var klar i en trillebør. 
Du kan læse om Alle forberedelserne
Kl. 8 var der morgen kaffe til de fremmødte.
I år var alle erfarne folk, de døbte hurtigt sig selv eliteholdet.

Første række klippet.

Maskinen kører bare. Ingen nedbrud.
Der bundtes
Mærkes
Sorterne samles i bunker ved enderne.

Det kører bar derudaf.

Til stor undren for naboens kvæg.

Dagen er omme mørket falder på, og vi er FÆRDIGE med at høste al den gode pil til at flette med.
Der er til et par timer en formiddag.
Der er en del pil som rådyrene har gnavet ned, det skal bare klippes ned.
Og så æder de det igen næste år.

Her kan du se lidt video klip fra pilehøsten.

Jeg er alle mine hjælpere dybt taknemmelig,
 for at de vil ofre en dag på mig og mine pil.
De ved jeg ikke er så mobil og stærk som jeg var engang.
Tak for hjælpen til dem alle.
Jeg ved at de glæder sig til høstfesten.


De næste dage bliver pilen kørt hjem og sat på paller.
Så venter der lige lidt sorterings arbejde senere.




fredag den 27. december 2013

Forberedelser til pilehøst - 2 - 2013

Så er det i morgen vi høster pil. 
Alle de gode pil er høstet i morgen hvis alt går efter planen. 
Folkene er klar.

Foto fra sidste års høst.

Vejrudsigten er tjekket igen og igen - ikke det bedste vejr!

Havestuen er ved at være klar, der er ryddet op efter kurser og julemarkeder. 
Der er støvsuget og der er i det hele taget meget pænt. 
Det er sjældent der er så rydeligt.
Jeg har bagt rygbrød.
Ordnet grønsager og frugt.
Skrældet kartofler
Taget frikadeller og medister og kylling op fra fryseren.
Bage kage der springer jeg over - der er i fryseren.
Skåle, fade og gryder er klar.
Trækvognen er klar til at skal med i marken - mangler kun frisk kaffe og te.
Maskinen er klar.
Snore og mærker er klar.

Så i morgen tidlig kl. 8.00 myldrer det ind med høstfolk til morgenkaffe.
Og så kører det bare hele dagen.

Jeg håber vejret arter sig.
Så vi i morgen aften når mørket falder på kan sige at alt den gode pil er høstet.

Bundter på marken fra sidste års høst.